Fræk tyv på spil i Magasin

Tyv tømte Magasin for personale og kunder - så kunne han tømme personalets tasker og frakkelommer. Han blev opdaget og må en tur forbi politistationen.

Tirsdag middag blev den stille baggrundsmusik afløst af bimlende alarmer i Magasin på Vestergade i Odense.

Det var lykkedes en opfindsom tyv at aktivere brandalarmen. Det resulterede i at butikken hurtigt blev tom for både kunder og personale.

I ro og mag kunne tyven tømme personalets tasker og frakkelommer for værdier på Magasins kontoretage. Men han blev opdaget - med fingrene i taskerne  - af en vagt.  

Tyven kom i klammeri med vagten. Vagten fik overtaget og kunne holde styr på den ubudne gæst til politiet kom frem.

Brandvæsnet nåede at komme frem til den tomme bygning, før de kunne se, at det var falsk alarm. 

Tyven kan se frem til en tur på politistationen samt en sigtelse for tyveri og falsk alarmering.

Oversigt

    Oversigt