Frække billeder blotlagt i kirke

Maria, der viser sit blottede bryst. En djævel, der prutter, pikante piger og et strittende mandligt lem. Sanderum kirke blev i dag genindviet, nu med de frække billeder blottet for menigheden.

Hvad der skulle have været en rutine-renovering af hvælvingerne i Sanderum Kirke afslørede i stedet nogle meget usædvanlige kalkmalerier, som mødte stor begejstring hos Nationalmuseets konservatorer.

Kalkmalerierne stammer fra 1500-tallet, men i 1800-tallet kunne man ikke have den slags hængende i en kirke. Det var simpelthen for frækt.

Derfor blev kalkmalerierne i Sanderum Kirke dækket til. Nu er de frække billeder igen blevet blottet.

Sanderum Kirke har været gennem omfattende renovering i de sidste 20 måneder, og nationalmuseet har afdækket flere kalkmalerierne og renset de gamle.

Bænke, kirke og gulv er ordnet, og søndag blev kirkens inventar så båret ind af sognets præster, og biskoppen kom og prædikede.

Og fra nu kan menigheden så se de pikante malerier på kirkens hvælvinger. Malerier der viser jomfru Maria, der viser sit blottede bryst frem. En djævel, der meget malerisk prutter. Rækker af pikante piger og en mand med et strittende lem.

Se indslag fra restaureringen her og fra genindvielsen på TV2/FYN kl. 19.30.

Kort over kirker med kalkmalerier

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt