Frank Mikkelsen bliver i målet hos GOG

Målmand Frank Mikkelsen har forlænget sin kontrakt med håndboldklubben GOG i to år frem til 2021.

Frank Mikkelsen bliver at finde frem til 2021 i målet hos GOG, som dermed har sikret sig vigtig kontinuitet på den centrale plads på holdet.

Målmanden var ikke i tvivl, da han underskrev forlængelsen:

- Det er jeg selvfølgelig meget glad for, så jeg kan blive i klubben de ekstra år. Det betyder meget for mig at kunne blive hernede, fordi klubben betyder meget for mig. Og så skal jeg ikke alle
mulige andre steder hen, lyder det fra Frank Mikkelsen.

Også klubbens ledelse glæder sig:

- Frank har gjort det rigtigt godt for GOG i de seneste sæsoner, så det er derfor ganske naturligt at forlænge aftalen med ham frem til 2021. Jeg er glad for, at han vil fortsætte hos os, så vi fortsat kan have god kontinuitet i truppen. Frank udvikler sig fortsat og kan derfor også bidrage til klubbens ønske om at forblive en del af toppen i dansk
håndbold, vurderer direktør Kasper Jørgensen.

Begge parter håber på at fortsætte de gode takter, så holdet igen skal ud at spille i europæisk håndbold.

Oversigt

    Oversigt