I det fynske folks tjeneste

Fransk tidligere landsholdsspiller til OB

OB har i dag den tidligere franske landsholdsspiller Bernard Mendy til lægetjek. Han forventes præsenteret senere i dag, skriver Sporten.dk    

Franske Bernard Mendy blev idag præsenteret som ny forsvarsspilelr hos OB.

Uden kontrakt

Sporten.dk erfarer, at OB efter transfervinduets lukning alligevel kan præsentere en ny forstærkning. Det er den 29-årige franskmand Bernard Mendy, der er kontraktløs og som senest har spillet i engelske Hull.
Mendy kan spille på højrekanten, både i forsvaret og på midtbanen. Han ligner umiddelbart et scoop for den odenseanske klub i jagten på sølvmedaljerne i foråret.
Bernard Mendy har en lang karriere i den franske topklub Paris Saint-Germain bag sig. Her spillede han fra 2000 til 2008, afbrudt af en sæson, hvor han var lånt ud til engelske Bolton. Det var også, mens han var i PSG, at han i 2003 blev udtaget til det franske landshold.

Periode uden topfodbold

I 2008 vendte han tilbage til engelsk fodbold, hvor han fik kontrakt hos Hull, som dengang netop var rykket op i den bedste række. Her blev han fritstillet sidste sommer, og siden har han været uden kontrakt. Det er netop det forhold, der gør, at OB nu kan hente ham, selvom der er lukket for klubskifter, skriver Sporten.dk.