Fraskilte fynboer vil ikke betale til deres børn

Fraskilte forældre gider tilsyneladende ikke betale bidrag til deres børn. I hvert fald skylder de på den konto mere end tre milliarder kroner. Fyn topper listen over dårlige betalere.

-

/ritzau/
Fraskilte forældre gider tilsyneladende ikke betale bidrag til deres børn. I hvert fald skylder de på den konto mere end tre milliarder kroner, og gælden er stigende, oplyser DR Radio Syd.

Nye tal viser, at Fyn topper listen, mens Ribe og Sønderjyllands amter følger efter når det gælder steder hvor børnebidragsgælden til det offentlige er steget mest siden år 2000. 

\"Nogle fædre mener, at eks-konen bare bruger pengene på sig selv. Andre har den holdning, at det offentlige bare kan betale for deres børn, og det betyder jo reelt naboen\", siger leder af Inkassoafdelingen i Vejen, Bodil Køppen.

Holger Hansen, der er leder af Midtsønderjyllands Inkasso, foreslår, at forældre, som kan, men ikke vil betale, bliver meldt til RKI som dårlige betalere.

Oversigt

    Oversigt