- Tæv, straf, voldtægt og faste tider til bøn.
Forfatteren Frede Farmand er meget direkte i sin beskrivelse af årene, hvor han boede på børnehjemmet Aaløkkegaard i Odense.
Han er taget på udflugt for at gense stedet sammen med teaterinstruktør Jeppe Sand, og det påvirker ham dybt. På overfladen er han smilende og imødekommende, men da vi spørger ham, hvordan han har det med at være ved Aaløkkegaard igen, bliver han anstrengt.
- Dårligt. For det giver mig minder om så mange ting........., siger han, mens stemmen knækker over, og han må vende sig om for at genvinde fatningen.
Jeppe Sand viser den 72-årige Frede Farmand, hvor det kommende teaterstykke skal finde sted.
- Vi har fået lov til at låne kokskælderen, forklarer Jeppe og viser vej til kælderen, der nu er blevet til vaskekælder.
Der skal forestillingen 'Barn nr. 33' snart opføres af Det Skrå Teater.
- Selve stemningen her på Aaløkkegaarden er unik, fordi det var her, det skete, siger Jeppe Sand.
I dag er Aaløkkegaard bygget om til boliger. Børnehjemmet lukkede i 1955, da Frede Farmand var ti år. Dengang blev både børnene og personalet flyttet til et andet børnehjem i Tønder, der ifølge Frede Farmand var ligeså grufuldt som det første.
Han husker tydeligt detaljerne fra årene i Odense.
Det gjorde så ondt, at flere gange når de var færdige, så skulle jeg ud og smøres. Fordi jeg havde fået ødelagt endetarmen.
Især de seksuelle overgreb står tydeligt frem. Han oplevede jævnligt at blive seksuelt udnyttet af en assistent på hjemmet og derudover voldtaget af gæster, der kom på besøg. Ifølge Farmand kunne pæne herrer fra Odense komme og udpege et barn, som man mod betaling til forstanderen kunne få lov at voldtage.
- Det gjorde så ondt, at flere gange når de var færdige, så skulle jeg ud og smøres. Fordi jeg havde fået ødelagt endetarmen. Så vi sad hernede med foldede hænder og bad til Jesus og havde så ondt i røven, at det ikke var til at holde ud. Det er børnehjemsliv i Danmark, siger Frede Farmand.
Gennem den seneste tid har han været i dialog med Det Skrå Teater om den kommende forestilling.
- Jeg har læst manuskriptet, og jeg tudede som bare fanden. Jeg kan ikke holde til det. Det er vores torturkammer, det her.
Der har tidligere været eksempler på mishandling på børnehjem i Danmark. En af de omtalte sager var fra børnehjemmet Godhavn i 1940'erne og 1950'erne, der senere inspirerede til at belyse mishandlingen i filmen 'Der kommer en dag'.
På samme måde skal teaterforestillingen 'Barn nr. 33', der er navngivet efter Frede Farmands nummer på hjemmet, give anledning til eftertanke.
Instruktør Jeppe Sand understreger, at forestillingen ikke skal være en gyser. Den skal få emnet overgreb på børn frem i lyset.
- Den skal være et oplæg til en snak om det her. Både det, der skete dengang, og det, der stadig sker med forfærdelige overgreb i vores samfund. Så når Frede taler åbent om det, så kan teaterkunsten være rigtig god til at videreformidle det, så publikum kan gå hjem og snakke om det, siger Jeppe Sand.
Frede Farmands minder kommer nu frem i lyset. Men for ham handler det ikke kun om fortiden.
- Det er sgu ikke fortid! Det foregår den dag i dag. Men vi sover lige så tungt som dengang, siger forfatteren.
Frede Farmand udgav sidste år bogen 'Barn nr. 33 - et barnerequiem'.
Forestillingen 'Barn nr. 33' er en monolog, der har premiere d. 2. november.
Herunder kan man se indslaget fra Frede Farmands gensyn med Aaløkkegaard.