Frede skal til kor i Odense

Når koret "Stemmer fra Vollsmose" den 27. november opfører gallakoncert i Odense Koncerthus, bliver det under overværelse af kronprins Frederik, skriver Fyens Stiftstidende.

Gallakoncerten afslutter et intenst forløb, hvor koret gennem tre måneder har øvet og medvirket til tv-optagelser til i alt seks programmer på DR.

Koret, som ledes af Frans Rasmussen, vil ved gallakoncerten blive akkompagneret af Odense Symfoniorkester.

I alt 1060 inviterede gæster - primært beboere fra Vollsmose - vil få lejlighed til at overvære koncerten.

Udover Danmarks Radio støttes "Stemmer fra Vollsmose" af Helhedsplanen i Vollsmose og Odense Kommune.

Dørene til Odense Koncerthus åbner kl. 19, og koncerten afvikles fra kl. 20-21. Konferencier er Nikolaj Koppel.

Oversigt

    Oversigt