I det fynske folks tjeneste

Fredelig og våd rockfest for 15.000 gæster

00:55

1 af 2

Rock under Broen er i fuld gang ved Lillebælt og indtil videre forløber alt fredeligt.

Da Rasmus Sebach lørdag eftermiddag gik på scenen var hovedparten af de forventede 15.000 gæster på plads under Lillebæltsbroen. Vejret er vådt og koldt, men det spolerer tilsyneladende ikke festen.

- Det forløber fuldstændig problemfrit. Gæsterne er i godt humør og trods vejret er der tale om en folkefest, siger indsatsleder Carsten Dichman fra Fyns Politi.

Efter Rasmus Sebach går blandt andre TV-2, Burhan G, LOC, D-A-D OG Medina på scenen.

- Vi har en særlig indsatsgruppe på pladsen hele dagen, og vi udvider i løbet af dagen, når gæsterne har fået mere at drikke. Men vi forventer ikke de store problemer, siger Carsten Dichmann.

Lørdag eftermiddag var der ingen anholdelser, og politiet havde kun måtte skride ind over for mindre bagateller, der kunne ordnes på stedet.

Se Rock under broens hjemmeside

Ved du noget? Så send os et tip