Frederik og Mary uddeler hæder på Fyn

Når markante indsatser inden for kunst, kultur og socialt arbejde skal hædres af kronprinsparret til den årlige prisuddeling, kommer det til at foregå i Odeon i Odense.

Hvert år uddeler kronprinsparret priser for fremragende præstationer, nytænkning og høj kvalitet inden for kunst, kultur og socialt arbejde.

Prisuddelingen foregår skiftevis i danske byer, og i år er turen kommet til Odense, hvor Odeon 2. november danner rammerne om overrækkelsen. Det glæder Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, at Kronprinsparrets Priser kommer til Odense.

Kronprinseparrets Priser

- Det er altid en fornøjelse at have kronprinsparret på besøg i Odense, og især fordi de denne gang også har valgt at lægge deres prisoverrækkelse i Odeon, siger Peter Rahbæk Juel i en pressemeddelelse.

Besøg på Brandts

Før overrækkelsen af Kronprinsparrets Priser skal både kronprins Frederik og kronprinsesse Mary besøge Kunstmuseum Brandts, hvor de får mulighed for at se museets nye ombygning og udstilling.

 - At vi har mulighed for at vise dem et Odense, som allerede nu har forandret sig markant siden deres sidste fælles besøg til Royal Run i 2018, og at parret kan se vores nyrenoverede og meget flotte Kunstmuseum Brandts, gør bare fornøjelsen endnu større. Det er et besøg, vi ser meget frem til, siger Peter Rahbæk Juel.

De seneste år har Odense været præget af store anlægsarbejder og nye markante byggerier på havnen, i centrum og ved Campus, men også kulturen har været i rivende udvikling. Stærke fællesskaber på tværs af generationer, festivaler og store events gør byen til en god vært for Kronprinseparrets Priser 2019.

I alt fire priser uddeles af kronprinsen og kronprinsessen og der er tale om hæderspriser, som udpeges af kronprinsparret efter indstilling fra to rådgivende komitéer, der har ekspertise inden for enten kulturområdet eller socialt arbejde. 

De fire priser

Oversigt

    Oversigt