I det fynske folks tjeneste

Frederiksbroen kan nu klare tunge busser

Selvom broen kun er bygget til at bære 24 tons, får FynBus ledbusser på 28 tons nu lov til at køre over Frederiksbroen i Odense.

Specialister har undersøgt broen, og konkluderet at broen godt kan bære de 28 tons som en ledbus med passagerer vejer.

De tunge ledbusser blev ellers sendt ud på en omvej ad Thomas B. Thriges Gade, da en chauffør fra FynBus midt i maj gjorde busselskabet og Odense Kommune opmærksom på, at ledbusserne var for tunge til den gamle bro fra 1844.

- Det burde vi have vidst i både kommunen og hos FynBus. Der er sket en fejl, sagde Carsten Hyldborg Jensen, direktør i Fynbus 15. maj.

Men fra på søndag kan busserne igen køre ad Frederiksgade. Selvom broen kun er bygget til at klare 24 tons, har eksperter undersøgt broen og garanterer nu at den godt kan klare trykket på 28 tons.

Ved du noget? Så send os et tip