Sound on/off

Freja slås under vandet

I 50 år har Tudserne Underwater Rugby Club slåsset under vand og kæmpet for point og ilt. For reglerne er inspireret af rugby, men kampen foregår under vand.

 

Det er en fysisk sport, og hvis du ikke kan komme over, at du lige får lidt knubs, så er det ikke din sport

 

Sådan siger Freja Jakobsen ganske køligt om sporten undervandsrugby. Hun er 23 år og angrebsspiller i klubben Tudserne. Det har hun været de seneste tre år.

Og lidt knubs, det får man altså. For som i rugby over vandet, er det helt okay at være fysisk.

To hold bestående af seks spillere skal kæmpe om at få en tung bold i et mål formet som en spand, der er placeret mellem tre og en halv og fem meter under vandoverfladen.

00:23

Her fortæller Freja Jakobsen om starten på et undervandsrugbyspil. 

Luk video

I kampen om point er det ikke tilladt at slå, kradse, hive badebukserne af hinanden, bøje imod led, kvæle, holde i målet og sparke alt for hårdt, men derudover må man gerne gå til hinanden.

- Der er ikke nogen, der er kommet alvorligt til skade, mens jeg har spillet, siger Freja Jakobsen, men tilføjer efter en pause:

- I hvert fald ikke så alvorligt, at de ikke er kommet tilbage efter en måned.

Sådan ser målet ud, der her står 360 cm under vandoverfladen. Foto: Jonas Bertelsen

Tudserne Underwater Rugby Club

Tudserne træner to gange om ugen i Højme Svømmehal, og klubben har omkring 30 aktive medlemmer i alderen 18 til 60 år. Tudserne har 50 års jubilæum i år.

Kilde: Lau Schødts, Tudserne

 

Og den temmelige fysiske sport kræver noget temmelig modstandsdygtigt udstyr. For udover snorkel og dykkermaske har spillerne også en badehætte, der beskytter ørene og to forskellige sæt svømmefødder, der kan få deltagerne hurtigt ned på bunden.

00:12

Ifølge Freja Jakobsen er undervandsrugby lidt ligesom ballet.

Luk video

Udstyret står spillerne helt selv for. For undervandsrugby er stadig en lille og for nogen ukendt sport.

Det her er de finner, som Freja Jakobsen sammenligner med balletsko. Foto: Jonas Bertelsen

Der afholdes dog flere forskellige turneringer i Danmark. Her er det tit de samme hold, der deltager. For i Danmark findes der foruden landsholdene omkring seks forskellige undervandsrugbyhold, der spiller med i toppen. 

At sporten er mindre udbredt betyder også, at spillerne til udenlandske turneringer selv skal dække flybilletter, kost og logi af egen regning. Den seneste turnering udenfor Danmark, som Tudserne deltog i var Euroleage, der blev afholdt i Tyrkiet i slutningen af april 2018. 

Det var første gang, Tudserne deltog, men de vandt førstepladsen og kunne flyve hjem med guldmedaljer - komplet overraskende for både dem selv og andre.

Noget af det, der afgør sejren i en kamp, er holdets sammenspil. For undervandsrugby er ifølge spillerne selv den ultimative holdsport. 

Du er så afhængig af, at de andre har luft og dykker, når der er behov for dem på bunden

 

00:16

- Man lærer ikke sig selv at kende, hvis ikke man presser sig selv til grænsen.

Luk video

 

Se Fortalt-indslaget om undervandsrugby her.

 

 

Foto og video: Jonas Bertelsen

Tekst og redigering: Sofie Myhre