I det fynske folks tjeneste

Fremgang for fynske små-bryggerier

Det går forrygende for de små fynske bryggerier, og nu slipper de endda også lidt billigere i afgift.

Ingen krise her

02:00 Luk video

Glem alt om finanskrise. Når det gælder fynske specialøl går salget strygende, og optimismen bobler i den fynske mikrobryggeribranche.
Hos Midtfyns Bryghus blev 2010 således endnu et rekordår.
- For fjerde år i træk, kan vi præstere et mersalg i forhold til året før, siger Eddie Szweda direktør, Midtfyns Bryghus i Broby.
Også hos Bryggeriet i Refsvindinge kalder man 2010 for "et ganske glimrende år".
- Vi kender ikke til nogen krise siger John Rasmussen, direktør for Bryggeriet Refsvindinge.

Udsigt til udvidelser

Hos Ørbæk Bryggeri går det så godt, at bryggeriet søger nye lagerlokaler i Nyborg.
- Hvis udviklignen fortsætter så skal vi formentlig ansætte flere folk i år, siger direktør Niels Rømer.    
Også hos Midtfyns Bryghus giver den store efterspørgsel nye udfordringer.
- Vi skal sættte produktionen i vejret. Men det kan vi ikke gøre her, så vi er nødt til at flytte, siger Eddie Szweda til TV2/Fyn.

Penge fra Skattenministeren

Oven i fremgangen kan mikrobryggerierne tilmed  se frem til en ekstra håndsrækning fra staten.
Skatteministen vil nemlig nu returnere en del af mikrobryggeriernes afgifter til staten.
Der er tale om en såkaldt moderationsordning, hvor bryggerierne slipper for en del af deres afgifter. Hidtil har den kun omfattet bryggerier fra før 1940. Nu gælder den også de små nye mikrobryggeier.
- Vi synes kun det er rimeligt, at der nu bliver lighed mellem os og bryggerierne fra før 1940, siger direktør Niels Rømer fra Ørbæk Bryggeri.

Nyinvesteringer på ønskelisten

Men behøver I den håndsrækning, når nu det går så godt ?

- Vi ved endnu ikke, hvor meget vi får, men det vi får, kan vi selvfølgelig bruge. For eksempel til nyninvesterigner, siger Niels Rømer
Hos Midtfyns bryggeri byder man hver en krone velkommen.
- Afgiftsændringen kan måske på længere sigt give mulighed for at investere i udstyr, som vi i dag har har stående på vores ønskeliste, siger Eddie Szweda, direktør for Midtfyns Bryghus.
 
I følge Bryggeriforeningen vil mikrobryggerierne igennemsnit  få mellem 70.000 og 100.000 kr ud af afgiftsændringen.