Fremgang i Nordfyns Bank

Nordfyns Bank kom styrket ud af 1. kvartal

- Med et resultat før skat på 12,1 mio. kr. for første kvartal, et øget forretningsom-fang, og en fortsat tilgang af nye kunder, ser vi optimistisk på fremtiden, lyder det fra bankdirektør Petter Blondeau i Nordfyns Bank i en meddelelse.

- Basisindtjeningen, som er et udtryk for overskuddet før skat, kursreguleringer og nedskriv-ninger på udlån, udgør 7,4 mio. kr. og det ligger nøjagtigt i den øvre ende af vores budgetforventninger ved indgangen til 2008, hvor forventningerne lød på en basisindtjening på 25-30 mio. for hele året, siger Petter Blondeau og fortsætter
 
- Vi kan på den ene side konstatere, at situationen på de finansielle markeder har betydet, at det er blevet dyrere for banken at tilvejebringe likviditet, men på den anden side er det så glædeligt, at vi har været i stand til at øge vores forretningsomfang i en sådan grad, at det kompenserer for den indsnævrede rentemarginal. Udlånene er øget med 18,6% og indlånene med 5,8%.

- Når vi kigger i krystalkuglen, ser vi fortsat et nervøst finansielt marked, som forventes at medføre at prisen på penge vil være svagt stigende i den resterende del af 2008.  Det vil vi forsat søge at kompensere for ved at følge vores vækststrategi, som blandt andet omfatter vores nye investeringscenter på Skibhusvej i Odense, som vi netop har slået dørene op til, siger Petter Blondeau.

Oversigt

    Oversigt