I det fynske folks tjeneste

Fremgang for NGF Nature Energy

NGF Nature Energy koncernen kan for 2014 præsentere et positivt resultat langt over budget: Kundetilgang på 16 procent og fordobling af forventet resultat.

NGF Nature Energy koncernen, det tidligere Naturgas Fyn, har i 2014 fået et brutto-resultat på 179 millioner kroner mod 168 millioner kroner året før.

Selskabet har også fået en kundetilgang på 16 procent.

Det sker på trods af, at den varme vinters lave forbrug og lave gaspriser generelt har givet et fald i omsætningen på godt 30 procent.

- Vi har optimeret kraftigt på vores aktiviteter i det forgangne år. Det ser vi resultatet af nu, hvor vi trods en nedgang i omsætningen har samlet fremgang i dækningsbidraget og kan levere et rigtig stærkt resultat, siger administrerende direktør Ole Hvelplund.

 

Ved du noget? Så send os et tip