I det fynske folks tjeneste

Fremmedfrygt på teater

Terrorhandlingerne den 11. september 2001 i New York forandrede mange menneskers liv. Efterfølgende oplevede en del en øget frygt for fremmede. Det er baggrunden for et nyt teaterstykke i Svendborg.

Jens Andersen (kendt som Polle fra Snave) spiller den fremmede "Wasserman".

Prøverne på Baggårdteatret i Svendborg er godt i gang - om en uge er der premiere på stykket "Jäger".

Det handler om to venner der i 1969 skal se månelandingen på tv. Men i virkeligheden handler thrillerkomedien, som de kalder det, også om, hvorvidt vi nu også er så fordomsfrie som vi går og siger og tror.

For hvad nu hvis en fremmed skal bruge tv-stuen til at bede i, mens månelandingen er i fjernsynet.

- Jeg har selv siddet i metroen og skulet til en med en anden hudfarve og følt frygten for fremmede. Det er uhyggeligt, hvordan en begivendhed i 2001 på den måde påvirker os, siger iscenesætteren Ditte Marie Bjerg.

Jäger har premiere på Baggårdteatret næste lørdag og spiller i 14 dage.

Læs mere på Baggårdteatrets hjemmeside - http://www.baggaardteatret.dk/default.asp?id=50020000012