I det fynske folks tjeneste

Fremtidens borgerinddragelse

Odense er værtsby for et europæisk seminar, der skal fremme samarbejdet mellem kommuner og borgere.

Odense Kommune sætter i disse dage fokus på borgerinddragelse, medier og bedre offentlig kommunikation.

Ved et europæisk seminar 22-24. november mødes deltagere fra elleve lande for at diskutere, hvordan man bedst fremmer samarbejdet mellem byens borgere, kommunerne og de lokale medier.

11 partnere fra elleve europæiske byer har sat hinanden stævne i Odense til seminaret eCitizen II.

eCitizen II er et EU projekt, der er skabt for at understøtte en række europæiske byer og regioners arbejde med at udbrede brugen af eGovernment i de respektive lande.

- eGovernment betyder, at en kommune eller region benytter internettet som et værktøj til at forbedre eller udbrede effektiviteten af borgerservice. Endvidere skal eGoverment på længere sigt sikre en bedre involvering af borgerne i lokale beslutningsprocesser omkring f.eks. skoler eller byplanlægning, forklarer projektleder, Anne-Marlene Alblas.

Projektet eCitizen II løber frem til slutningen af 2012 og i projektperioden arrangeres studiebesøg, seminarer og workshops.

Over en periode på to år vil parterne mødes for til sidst at skabe en europæisk 'best practice' model for, hvordan man bedst arbejder med online borgerinddragelse.

Ved du noget? Så send os et tip