I det fynske folks tjeneste

Fremtidens forsamlingshus tager form

00:26

Video: Mikkel Skov Svendsen

Foto: Mikkel Skov Svendsen

1 af 2

Omdannelsen af 9000 kvadratmeter i Odense Banegård Center til et nyt Borgernes Hus er i fuld gang - et sted man skal komme, fordi man har lyst, ikke fordi man skal.

Det ny Borgernes Hus i Odense Banegård Center bliver samlingspunkt for Hovedbiblioteket, Musikbiblioteket, Borgerservice, Center for Civilsamfund og Frivilligcenter Odense.

De omkring 9000 kvadratmeter i banegårdsbygningen i Odense bliver et sammenhængende hus i fem etager forbundet af en central trappe og med indgang fra Østre Stationsvej. 

  Foto: Mikkel Skov Svendsen

Borgernes hus koster 40 millioner kroner og skal fungere som et hus, hvor borgerne for eksempel kan gå på Borgerservice eller biblioteket, men det er også tænkt som et sted, hvor man kan mødes om ting, der ikke er kommunale. Borgernes Hus er tænkt som en bygning, man skal komme i, fordi man har lyst, ikke fordi man skal.

- Det er et moderne forsamlingshus. Et sted man kommer, fordi man gerne vil være en del af et fællesskab, fordi man vil starte et nyt fællesskab op, fordi man gerne vil inspireres, hente ny viden eller levere viden, siger chef for fritid og kultur i Odense Kommune, Martin Petersen.

  Foto: Mikkel Skov Svendsen

Udover en række faste funktioner kommer huset til at danne ramme om skiftende aktiviteter som forestillinger, udstillinger, foredrag, koncerter og foreningsarbejde - altsammen med læring, formidling og civilsamfund som bærende principper.

Læs også Odense får et Borgernes Hus

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.