I det fynske folks tjeneste

Fremtidens forsvarsdroner bliver skabt på Fyn

En ny aftale mellem Forsvaret og dronecenteret UAS skal være med til at udvikle fremtidens droner til militæret.

00:16

Fredagens underskrift bød også på en drone-demonstration. Video: Ole Holbech

HCA Airport bliver snart hjem for droner med militær baggrund. Det står klart fredag, da Forsvaret og UAS Denmark underskrev en samarbejdsaftale.

- Vi har nu en rigtig spændende aktør ombord. Det skal drive efterspørgslen efter løsninger og samtidigt trække virksomheder til, fortæller Henrik Bindslev, formand i styregruppen i UAS Denmark. 

UAS Denmark

  • UAS Denmark er internationale center og klynge for droner.
  • Centret har base i Hans Christian Andersen Airport ved Odense.
  • UAS Denmark samarbejder med flere end 160 nationale og internationale aktører.
  • Testcentret råder over et øvelsesluftrum på 867 kvadratkilometer. 
  • Bag UAS Denmark står Hans Christian Andersen Airport, Odense Kommune, Udvikling Fyn og Syddansk Universitet.
Kilde: UAS Denmark
Se mere

Også hos Forsvaret glæder man sig over den nye samarbejde. 

- Aftalen betyder, vi har en formaliseret aftale med nogle, der kan koncentrere sig om droneteknologi, siger Karsten F. Jensen, brigadegeneral i Flyvevåbnet. 

Redundans kan blive afgørende

Allerede i dag er Forsvaret storbrugere af droner. Men de flyvende robotter er ikke uden problemer. Det fortæller Henrik Bindslev. 

- Fly har rigtig meget redundans. Hvis et system fejler, tager et andet over. Hos droner er redundans ikke normen i dag, forklarer Henrik Bindslev. 

Han tilføjer, at Forsvaret stiller høje krav til redundans i de kommende droner. 

Civile kan også få glæde af nyt samarbejde

Ifølge Henrik Bindslev er der en række fællesnævnere mellem militærets og almindelige menneskers ønsker til droner. 

- I det civile og militæret har man interesse i, at droner har en lang aktionsradio, er pålidelige, og at de er nemme at bruge, fortæller formanden for styregruppen hos UAS Denmark. 

Også Forsvaret ser et overlap mellem civilie og militære interesser.

- Der er stor teknologisk udvikling i den civile verden. Forsvaret har nogle områder, hvor man kan bruge den udvikling, fortæller brigadegeneralen. 

Foruden bedre droner, forventer UAS Denmark, at det nye samrabejde også vil skabe flere job. 

01:19

Forsvaret underskrev i fredag en aftale med UAS Denmark - dronecenteret i lufthavnen i Beldringe. Aftalen skal være med til at gøre den danske droneindustri global.

Luk video