Fri? Næ, vi terper

Mens mange andre holder fri, terper 520 elever fra 24 forskellige lande fra Abildgårdskolen Grundloven og demokrati.

8. A på Abildgårdskolen havde droppet fridagen og brugte tiden på at lære, at Grundloven ikke bare er et stykke gammelt papir.

- Det har ikke kun noget med mig at gøre, men det har noget med os alle sammen at gøre. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at man lærer noget om det, selvom det er træls, at man skal møde, når alle andre har fri, siger Doua Rubaiy på 16 år.

Selvom der er flere år til de unge selv skal sætte deres kryds ved et valg, så har de en klar holdning til grundlovsændringen på søndag.

- Hvis jeg havde stemmeret, så vil jeg stemme for at man kan ændre tronloven. Jeg mener ikke,, at drenge er bedre til at styre et land end en kvinde, fortæller Amal Abdukadir på 14 år.

Eleverne arbejder videre med folkestyrets opbygning. De skal blandt andet i Folketinget den 18. juni og være politikere for en dag.

Hvad ved du selv om Grundloven?

Oversigt

    Oversigt