Fribyforfatter til Odense trækker ud

Odense Kommune har gennem længere tid været parat til at modtage en fribyforfatter. Men nu trækker det mere ud.

Odense Kommune inviterede i 2010 en forfatter til et toårigt gæsteophold i Odense. Processen med at få en fribyforfatter til byen har været lang og tidskrævende, og har nu taget en uventet drejning.

For at kunne få ophold i Danmark som fribyforfatter er det en grundlæggende præmis i Lov om litteratur, at forfatteren er anbefalet til opholdet af ICORN.

ICORN havde indstillet en forfatter til Odense, men ICORN har nu trukket sin anbefaling af forfatteren tilbage.

- Det er rigtig ærgerligt, at vi nu må vente endnu længere på at modtage en fribyforfatter i Odense, siger Rådmand Jan Boye, Kons..

- Vi er imidlertid stålfaste i vores indstilling til at få en fribyforfatter til Odense og har derfor startet en ny proces med ICORN. I den forbindelse er vi glade for, at ICORN har informeret Odense Kommune om, at organisationen vil gøre alt for at processen kan gennemføres så hurtigt som muligt, siger Rådmand Jan Boye, Kons.

Fakta om fribyordningen

Oversigt

    Oversigt