Frilandsblomkål på Ærø

For anden gang er det lykkedes for Ærø Økologigruppe at fremavle frilandsblomkål allerede i foråret. Forskere har ellers fortalt Økologigruppen, at det ikke kan lade sig gøre.

Frøene til de sensationelle blomkål blev sået i efteråret 2004 og blev plantet ud sidste forår. Normalt ville det betyde, at de skulle være spiseklar i sensommeren, men der skete ingenting.

I stedet for overlevede blomkålene i vinterfrosten, og nu er de så klar til at plukke helt uden for sæson.

Jørgen Bjørgren fra Ærø Økologigruppe forklarer det selv med, at Ærø har en højere middeltemperatur end andre steder i Danmark.

Ærøboerne og Kongehuset kan nu glæde sig til at smage danske frilandsblomkål.

Oversigt

    Oversigt