I det fynske folks tjeneste

Friskoler knopskyder

02:55

Kåre Wangel viser interesserede forældre rundt på den nye Svendborg Friskole.

1 af 2

To nye friskoler er på vej til at starte i Svendborg. Og de er bare to ud af flere. Antallet af private danske skoler er stigende. Gennem de sidste 12 år er der sket en vækst på 78 nye frie skoler og skolerne udgør nu 14 procent af alle skoler.

Der er rundvisning på den nye Svendborg Friskole, og der er plads til at boltre sig på 3000 kvadratmeter på den Gamle SID skole.

- Vi har startet skolen ud fra en drøm om en skole, der er noget helt andet end den skole, vi selv har oplevet, siger Kåre Wangel, der er konstitueret leder på Svendborg Friskole.

Nye elever er velkomne, så hver søndag i juli er der åbent hus for forældre og børn.

Svendborg Friskole skal være en skole uden timer og traditionelle fag.

- Heller ikke nogen aldersinddelte klasser. Vi har heller ikke nogen klasseundervisning. I hvert fald ikke obligatorisk klasseundervisning, fortæller Kåre Wangel.

Masser af nye skoler

DF undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, mener, det gavner folkeskolen med de mange nye friskoler.

78 nye friskoler og private skoler er kommet til de sidste 12 år. Det ser Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, ikke noget problem i. Tværtimod:

- Folkeskolen har lært og lærer stadigvæk af friskolerne. Lærer af ders måde at engagere forældrene, lærer af deres pædagogik og de lærer også af deres pædagogiske eksperimenter.

Ved du noget? Så send os et tip