Frisørtyven bag tremmer

Manden, der tidligt torsdag morgen blev taget på fersk gerning i et indbrud hos en frisørsalon i Odense er varetægtsfængslet.

Den 33-årige tyv, der brød ind hos New Art i Skt Jørgens Gade i Odense er nu bag lås og slå.

Han er varetgætsfængslet i fire uger, fordi han har flere indbrud på samvittigheden.

- Han har sparet op til det her gennem et stykke tid, og indbruddet her til morgen var bare ekstra brænde på bålet, oplyser politiets vagtchef Kim Munksgaard.

For få dage siden blev han taget på for et indbrud på Lindevej i Odense, tæt på det hus han havde været i og med tyvekosterne på sig.

- Og han havde også et tidligere forhold end det, men der vurderede man, at der ikke var nok til en varetægtsfængsling.

Tredje gang blev altså en gang for meget for politiet, der kender manden i forvejen fra misbrugsmiljøet.

Oversigt

    Oversigt