Frit lejde i Langeskov

Normalt skal man af med penge, når man går på kræmmermarked, men i Langeskov er der en bod, hvor man faktisk kan slippe af med gammel gæld.

Støvet patchwork

Du kender det garanteret godt. Under sofaen finder du en støvet Alfons Åberg, der skulle have været afleveret for tre måneder siden på biblioteket. Nu venter en bøde på godt 200 kroner.

Men hvis du er låner på Kerteminde Bibliotek, så er der frit lejde i denne weekend for bogsyndere på Langeskov Marked.

- Vi har lavet frit lejde, så alle, der har gamle bøger liggende og gamle bøder, de kan komme og aflevere deres ting, så de ikke skal betale noget, fortæller Elisabeth Ryge, der er bibliotekar på Kerteminde Bibliotek.

Men når nu det vælter ind med gamle børnebøger og patchworkhåndbøger, så er der faktisk også mulighed for at gøre et godt køb.

Biblioteket sælger nemlig et kg. bøger for fem kroner.

Oversigt

    Oversigt