I det fynske folks tjeneste

Fritidsfisker druknet ud for Langeland

En 33-årig mand fra Langeland druknede lørdag middag, da han faldt overbord fra sin jolle.

Motorjolle uden fører

Lørdag middag bjærgede en helikopter en 33-årig mandlig fritidsfisker i vandet mellem Rudkøbing og Strynø. Manden var faldet overbord fra sin jolle af ukendte årsager.

Søværnets Operative Kommando dirigerede en helikopter til området, som kort tid efter fandt manden. Manden blev erklæret død ved ankomsten til Odense Universitetshospital.

Det var en anden sejler, der alarmerede politiet lørdag middag, da han havde set en jolle med motor, der cirklede rundt i vandet uden en fører.

Ikke redningsvest på

Manden havde ikke redningsvest på, da han faldt overbord.