Fritidsfisker kæmpede for sit liv i tre timer

Et sæt vandtæt tøj resulterede i, at en 61-årig fisker måtte kæmpe for sit liv i flere timer, da han natten til onsdag faldt i vandet ved Munkebo.

Da tøjet var vandtæt, opstod der en luftlomme på ryggen af manden, der lå på ryggen og havde svært ved at vende sig. 

- Det understreger, at også fritidsfiskere og lystfiskere bør bære redningsvest, siger vagthavende ved Fyns Politi i Odense til TV 2/FYN.

Manden mener selv, at han lå i vandet i omkring tre timer, før det lykkedes ham at komme op på bådbroen igen ved egen kraft. En kvinde så den afkøldede og afkræftede mand ved 5.30-tiden og tilkaldte en ambulance.

Oversigt

    Oversigt