To fritidsfiskere druknet ved Æbelø

To fritidsfiskere fra Nordfyn blev natten til søndag fundet druknede nord for Æbleø. Mændene var fra Bogense sejlet ud tidligt lørdag med deres lille pram til havjagt.

-

To fritidsfiskere fra Nordfyn blev natten til søndag fundet druknede nord for Æbleø.

Mændene var fra Bogense sejlet ud tidligt lørdag med deres lille pram til havjagt. De havde meddelt deres familier, at de ville være hjemme ved 14-tiden.

Men da de ikke var kommet hjem om aftenen blev de to mænd meldt savnede af deres familier. Senere blev deres bil fundet ved Nørby Strand. Søværnets Operative Kommando (SOK) sendte en helikopter til stedet for at hjælpe med eftersøgningen.

De to mænd, på 41 og 42 år, blev kort efter kl. 02 søndag fundet druknede nord for Æbleø. Deres båd er ikke fundet.

Oversigt

    Oversigt