Lørdag morgen lå der 20-30 centimeter sne på FC Midtjyllands hjemmebane i Herning, og klubben var tæt på at aflyse premierekampen mod OB.
Men så gik 50 frivillige snerydere igang med at rydde både bane, tribuner og p-pladser.
- I aftes så opgaven næsten håbløs ud og vi var meget tæt på en aflysning. Den indsats, de frivillige har ydet her, har ganske enkelt reddet kampen. Vi er meget taknemmelige, skriver FCM-direktør Claus Bertelsen i en pressemeddelelse.
Kampen bliver som planlagt spillet klokken 17.00