I det fynske folks tjeneste

Frømænd indkaldt til eftersøgningen af Tommy

Frømandskorpset skal hjælpe med at lede efter Tommy Algreen Larsen, ligesom de gjorde, da Langesø blev gennemsøgt efter spor i forbindelse med dobbeltdrabet i Tusindårsskoven.

Fyns Politi har rekvireret dykkere fra Frømandskorpset til at hjælpe med at lede efter Tommy Algreen Larsen.

For med større sikkerhed at kunne afsøge havnebassinet i Odense efter den forsvundne Tommy Algreen Larsen har politiet nu bedt Frømandskorpset om hjælp.

I forvejen er dykkere fra Odense Brandvæsen i gang med at lede efter den 18-årige gymnasieelev, men omkring klokken 13.00 vil yderligere syv frømænd deltage i eftersøgningen.

- Det er ikke fordi dykkerne fra brandvæsnet ikke er gode, det er de, men Frømandskorpset har noget meget mere avanceret udstyr, så de vil være bedre til at lede i vandet i havnen, hvor der er meget lav sigtbarhed, fortæller vagtchef Kim Munksgaard, fra Fyns Politi.

Ved du noget? Så send os et tip