Frømænd instruerer jobsøgende unge

Et job som oliehandler kræver sin mand. Derfor har et fynsk firma nu i bedste reality tv-stil lavet et helt specielt - og anderledes - udvælgelsesprogram for at finde de rigtige mennesker til opgaven.

Firmaet Dan Bunkering fra Middelfart kaster nemlig 12 interesserede unge ud i et udskilningsløb, hvor de skal lære om team-building af ledende folk fra Frømandskorpset, tilpasse sig fremmede kulturer og konkurrere med hinanden.

Skal til Grækenland

Jobbet som oliehandler hos Dan Bunkering minder om jobbet som børsmægler, og det byder på masser af pres, stress og konkurrence - derfor er det vigtigt for firmaet at finde de rigtige elever - eller trainees, som de kalder det.

For at finde de rigtige elever, vil firmaet nu udtage tolv unge, der over tre weekender skal igennem diverse opgaver blandt andet under instruktion af en jægersoldat, og som skal en tur til Grækenalands største havneby Piræus, hvor de skal vise deres evne til at omstille sig til andre kulturer.

Som i et rigtigt realityshow udvælges de fire bedste til sidst til at få en en plads som elev.

Oversigt

    Oversigt