I det fynske folks tjeneste

Frontalt sammenstød på Ærø: Person fløjet til OUH med helikopter

En person kom alvorligt til skade, mens to blev lettere kvæstet efter en trafikulykke på Ærø tirsdag aften. Arkivfoto.

En person kom alvorligt til skade, mens to blev lettere kvæstet efter en trafikulykke på Ærø tirsdag aften.

Ulykken skete omkring 21.45 på Drejet vest for Marstal. To biler var på vej til at passere hinanden, da den ene skred ud.

- Man forsøger så at rette bilen op, og så går det galt. Vi ved ikke præcis hvordan det er gået til endnu, forklarer vagtchef Erik Skov til TV 2/Fyn.

Den modkørende brager ind i siden af bilen, og føreren slår hovedet hårdt mod ruden.

- Rutinemæssigt tilkalder vi en helikopter, da de ikke kan klare sådanne skader på Ærø Sygehus, siger vagtchefen.

Personen er fløjet til Odense Universitetshospital, og er udenfor livsfare.

Ved du noget? Så send os et tip