I det fynske folks tjeneste

Fruensgaard erkender fejl

Psykiater Kjeld Fruensgaard erkender nu, at han var i en \"gråzone\", da han offentliggjorde sit læserbrev med påstande om grov politivold. Men psykiateren nægter dog fortsat at offentliggøre identiteten på de klienter, der skulle have berettet om slag med våde håndklæder. 

-

Psykiater Kjeld Fruensgaard erkender nu, at han var i en \"gråzone\", da han offentliggjorde sit læserbrev med påstande om grov politivold. Men psykiateren nægter dog fortsat at offentliggøre identiteten på de klienter, der skulle have berettet om slag med våde håndklæder. 


For første gang i månedsvis har Kjeld Fruensgaard offentligt kommenteret sin sag. I et brev til pressen forklarer psykiateren, hvorfor han fortsat nægter at bryde sin tavshedspligt, selvom han har været anbragt i forvaring og risikerer at blive det igen.


En gråzone


\"Jeg er enig i, at jeg var i \"gråzonen\" vedr. tavshedspligten, og også af hensyn til politiet var afvejningen for og imod publisering af den anførte art hårfin. Selv om fremstillingen så vidt muligt var anonymiseret, er jeg dog enig i , at jeg i den aktuelle sag primært burde have fået accept fra de afsluttede patienter vedr. gengivelsen af beretningerne,\" skriver Fruensgaard i sit brev.


Men selvom Fruensgaard erkender, at han har været inde i en gråzone, så vil han stadig ikke offentliggøre navnene på de patienter, der har berettet om politivold. Ifølge brevet, så har Fruensgaard fornylig haft kontakt med én af patienterne, og ifølge brevet, er patienten glad for Fruensgaards omtale af sagen, men ønsker fortsat anonymitet.


\"Han omtalte mit læserbrev i positive vendinger og undskyldte herefter, at han \"ikke kunne hjælpe mig\". Det begrundede han med, at han - især relateret til læserbrevets megen omtale - om muligt følte sig endnu mere usikker  på at engagere sig en i sag. Han erindrede ikke de implicerede betjentes navne, og mente at han ville være usikker, så fremt der blev tale om en konfrontation. Endvidere ønskede han ikke sig selv og - i værest fald - hans nyetablerede familie i fokus for pressen opmærksomhed, \" skriver Fruensgaard.


Om forvaringen skriver Fruensgaard, at det har været en meget ubehagelig oplevelse både fysisk og psykisk, og at det har tæret hårdt på ham at være isoleret lige efter en langvarig sygdomsperiode.