I det fynske folks tjeneste

Frygt for kæmpemøller: Beboere kræver flere svar

00:24

Video: arkiv

Planerne om en ny havvindmøllepark mellem Als og Helnæs møder skepsis på Fyn. Nu beder Assens Kommune om nye undersøgelser.

Den nye havvindmøllepark Lillebælt Syd skal efter planerne ligge mellem Als og Helnæs ved Assens. Efter planen skal der opstilles mellem 20 og 44 møller, der kan blive op til 250 meter høje.

Sønderborg Forsyning, der står bag projektet, afholdt i sidste uge et informationsmøde på Fyn på Thorøhuse ved Assens. Og på baggrund af mødet har Assens Kommune nu afgivet et høringssvar, hvor kommunen opfordrer til yderligere miljøundersøgelser i forbindelse med havvindmølleparken.

- Vi vil gerne have undersøgt nogle ting udover VVM-undersøgelsen. På borgermødet blev der rejst nogle spørgsmål om trækfugle og lavfrekvent støj, siger borgmester Søren Steen Andersen, Venstre.

Assens Kommune har ikke mulighed for at sige ja eller nej til vindmøllerparken, men kommunen kan komme med et høringssvar.

- En vindmølle på 250 meter ser ikke helt diskret ud, selv om den ligger fire kilometer ude i Lillebælt. Når man ser ud over vandet, så bliver det, man ser, nærmest forstærket, så det vil stadig se markant ud, siger Søren Steen Andersen.

Læs også Ny tvivl om vindmøller

Frygten for støj bekymrer også beboere langs Lillebælt.

- Der kan være noget støj fra møllerne ved lave vindhastighed, hvor møllerne ikke bliver trængt i baggrunden af bølger og anden naturlig lyd. Og der kan være lavfrekvent støj fra vindmøllerne. Derfor ønsker vi, at der bliver undersøgt nærmere, siger Søren Steen Andersen.

Læs mere her.

Høringssvar fra Assens Kommune

Assens Kommune opfordrer i sit høringssvar til, at de allerede planlagte undersøgelser af konsekvenserne for miljøet suppleres med yderligere undersøgelser af:
  • Miljømæssige påvirkninger af Natura 2000 området ved Lillebælt
    Natura 200-området er fugebeskyttelsesområde med i alt 15 fuglearter.
  • Miljømæssige påvirkninger i form af støj ved Helnæs
    Helnæs er et meget naturskønt område, der i Kommuneplanen for 2017 er udpeget som stilleområde. Assens Kommune foreslår derfor, at der som led i forundersøgelsen laves en vurdering af støjpåvirkningerne både ved de krævede 6 hhv. 8 m/s, men også ved udvalgte lavere vindhastigheder, samt at der vurderes på udbredelsen af lavfrekvent støj og vibrationer.
Kilde: Assens.dk
01:57

- Vi vil gerne have undersøgt nogle ting udover VVM-undersøgelsen. På borgermødet blev der rejst nogle spørgsmål om trækfugle og lavfrekvent støj, siger borgmester Søren Steen Andersen, Venstre.

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.