I det fynske folks tjeneste

Frygt for udbredt smitte med kogalskab

En selvdød ko fra Otterup er mistænkt for at være smittet med kogalskab. I fredags fik en ko fra Nr. Aaby konstateret den frygtede sygdom. Besætningen på 35 køer i Otterup er blevet isoleret indtil der forelægger et resultat fra prøver af den døde ko. Otte andre besætninger er også sat under observation.

-

En selvdød ko fra Otterup er mistænkt for at være smittet med kogalskab. I fredags fik en ko fra Nr. Aaby konstateret den frygtede sygdom. Besætningen på 35 køer i Otterup er blevet isoleret indtil der forelægger et resultat fra prøver af den døde ko.


Frygten for at kogalskaben har bredt sig på Fyn blev mandag forstærket, efter at en ko fra Otterup kom under mistanke for at være smittet med den frygtede sygdom.


\"Det lyder meget betænkeligt, og denne situation må vi tage ganske alvorligt, \"siger Kvægavlskonsulent Jørn Gylling Jørgensen fra De fynske Landboforeninger


Koen fra Otterup tilhørte før 1998 en anden besætning i Ørbæk. Denne besætning er nu nedlagt og de 32 dyr er spredt til andre besætninger rundt omkring på Fyn.


\"Vi skal have undersøgt om smitten kommer fra foderet i Otterup eller Ørbæk. Hvis smitten stammer tilbage fra 1998, er det problematisk, \" fortæller dyrlæge Karin Mortensen fra Fødevareregion Fyn.


Fødevareregion Fyn har opsporet dyrene fra den gamle besætning, og de i alt otte besætninger er sat under offentligt tilsyn. Det betyder, at levende dyr ikke må forlade gården, før der foreligger prøveresultater.


De veterinære myndigheder forventer at have svar på prøverne 26. september.