Frygtede bilbrand: Brandvæsenet kaldt til Storebælt

Røgudvikling fra motoren fik tirsdag formiddag føreren af en bil til at tilkalde brandvæsenet til Storebæltsbroen. Røgen kom hurtigt under kontrol.

Fyns Politi fik klokken 8.41 meldingen om kraftig røgudvikling i en bil, der var på vej over Storebæltsbroen.

- Føreren af bilen, der var på vej fra Fyn til Sjælland, opdager den kraftige røg, da han er nået til lavbroen og skynder sig at køre ind i nødsporet og tilkalde hjælp, siger vagtchef Kenneth Taanquist.

Da brandvæsenet kommer frem får de hurtigt kontrol over røgen, der aldrig når at udvikle sig yderligere.

- Vi kan holde øje med den herfra, hvor vi sidder, og der var hurtigt kontrol over det - og trafikken har hele tiden kunnet glide frit, siger vagtchefen.

Oversigt

    Oversigt