I det fynske folks tjeneste

Frygtet tang i Odense Fjord

En frygtet tangart, kaldet paryktang, er fundet i Odense Fjord og truer vandbundslivet.

Paryk-tang breder sig i Odense Fjord.

Det er tangarten gracilarier, der er konstateret i Odense Fjord.
 
Biologer frygter, at tangen vil brede sig, kvæle vandbundslivet og lave store "måtter", der dækker bunden fuldstændigt.
 
- Det kan betyde, at en vigtig plante som ålegræs kan få svære levevilkår, siger biolog Nikolaj Holmboe fra Miljøcenter Odense.
 
- På længere sigt kan bunddyr få sværere ved at eksistere - og fiskene dermed sværere ved at finde føde, konstaterer han.
 
Paryktangen er tidligere fundet i lavvandsområderne Fynshoved og Nyborg. Tangen er kommet hertil fra Asien - måske med skibe eller indførslen af Stillehavsøsters.

Nu kan biologer ikke gøre meget andet end at overvåge fjorden.