Fugle slåes ned på sydfynsk gård

Hele besætningen af høns og ænder skal nu slås ned på fynsk gård, efter at der er konstateret fugleinfluenza.

Der er konstateret fugleinfluenza af typen H7N1 på "Frilandsgaarden" på Høje Dong ved Stenstrup på Fyn.

Der er omkring 2100 dyr i besætningen (300 tamænder, 300 gæs, 1500 gråænder), der også omfatter et rugeri.

Ifølge Fyns Politi har fødevare-myndighederne mandag bekræftet, at prøven er positiv. Indtil videre har politiet oprettet afspærringen rundt om gården.

Fødevarerstyrelsen skriver:
Positiv rutineovervågning for H5 i 3 prøver ud af 22 prøver fra gæs. Besætning erklæret for smittet med lavpatogen aviær influenza, subtype H7. 

Myndighederne satte i februar risikoniveauet ned fra middel
til lav,så hønseavlere og andre ejere af fjerkræ kunne fjerne
overdækningen af deres hønsegårde.

Der havde på det tidspunkt ikke været udbrud af den alvorlige
type af fugleinfluenza - H5N1 - i fjerkræbesætninger i Polen og
Tyskland siden slutningen af december. Samtidig var sygdommen
heller ikke fundet i vilde fugle.

Veterinærdirektør Jan Mousing fra Fødevarestyrelsen fortæller, at den type, der nu er fundet på gården ved Svendborg, ikke kan sammenlignes med de farlige typer fugleinfluenza, som man har set i sydøstasien.

- Der bliver ikke brug for nye restriktioner. Forholdsreglerne gælder kun lige omkring den gård, hvor smitten er. Hvis ikke man gør noget, så kan man risikere, at den udvikler sig til noget farligere, men den her type, finder vi fra tid til anden, siger Jan Mousing til Ritzau.

Fødevarestyrelsens folk går i gang med at give de syge fugle indsprøjtninger omkring middagstid og forventer, at det vil tage omkring otte timer. Herefter vil dyrene blive kørt til destruktion.

Det er ikke nødvendigt med en decideret beskyttelseszone, da der er tale om en mild form for fugleinfluenza, fortæller Charlotte Bender, kommunikationschef i Fødevarestyrelsen.

- Det, der gælder inden for den zone, er at de ikke må flytte deres dyr, siger hun og kan endnu ikke oplyse, om andre landmænd er berørt inden for sikkerhedszonen, siger Charlotte Bender til Ritzau.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt