Fugleelsker fandt Kaj Ove

42-årige Ole Knudsbo var i skoven for at se efter ugler, da han og to kammerater fandt den forsvunde Kaj Ove Jørgensen i græsset.

- Det var et frygteligt syn, men jeg kunne genkende ham med det samme fra de billeder, jeg havde set på TV 2/Fyn, fortæller Ole Knudsbo.

Sammen med to andre fugleentusiaster var han på udkig efter en speciel ugle, der lever i det sumpede område. Men de gjorde altså et langt større fund.

- Vi fandt ham liggende i græsset. Det var hårdt at se ham, og han kunne ikke sige noget, fortæller Ole Knudsbo.

Han ringede straks til Alarmcentralen, og den stærkt underafkølede Kaj Ove Jørgensen blev kørt til Odense Universitetshospital, hvor han nu er indlagt.

Du kan møde Ole Knudsbo og Kaj Ove Jørgensens svigerdatter i vores udsendelse kl. 19.30.

Oversigt

    Oversigt