Fugleinfluenza: Høns skal stadig holdes under tag

Der er nu i alt registreret seks tilfælde af fugleinfluenza på Fyn. Men selv om det seneste tilfælde af fugleinfluenza på Fyn er fra 30. november, opretholder Fødevarestyrelsen forbud mod at høns må være udendørs.

Den alvorlige fugleinfluenza H5N8 breder sig fortsat i Europa og har senest ramt Irland.

- Derfor opretholder Fødevarestyrelsen de forholdsregler, der har holdt sygdommen ude af danske erhvervsbesætninger, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Første gang der blev fundet fugleinfluenza H5N8 i vilde fugle i Danmark var 10. november 2016.  Siden er der i alt fundet 63 smittede fugle.

På Fyn det indtil nu påvist fugleinfluenza i seks tilfælde. Det er ved Bøjden, Faaborg, Øster Hæsinge, Søllinge, Gudme og Svendborg. I alle seks tilfælder har fugleinfluenzaen har ramt vilde fugle. Det er troldænder, musvåger, en sølvmåge og en sangsvane.

Se mere på kortet her.

Fødevarestyrelsen fastholder, at fjerkræ skal stadig holdes under tag og bag hegn som beskrevet på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Udstillinger, markeder og andre samlinger af fugle og fjerkræ fortsat er forbudt.​

- Først når Fødevarestyrelsen gennem de næste 2 til 3 uger har fået et fornyet overblik over fugleinfluenzasituationen i de vilde fugle, vil styrelsen vurdere, om der kunne være mulighed for at lempe kravet om indelukning af fjerkræ, skriver Fødevarestyrelsen.

Oversigt

    Oversigt