I det fynske folks tjeneste

Fuglereder oversvømmet på Sydfyn

Et usædvanligt højvande op til Kristi Himmelfartsdag har formentlig medført en katastrofe for ynglefugle i Det Sydfynske Øhav.

Kraftig blæst fra nordøst tirsdag og onsdag før Kristi Himmelfart førte til højvande på en meter langs kysterne i Det Sydfynske Øhav, hvor terner og klyder yngler på lavtliggende kystnære områder.

- Jeg er bange for, at de fleste ternereder er blevet oversvømmet, og at æg og nyklækkede unger er gået til grunde, siger biolog Leif Bisschop-Larsen fra Naturstyrelsen Fyn.

Der er et spinkelt håb om, at ternerne lægger æg ige,:

- Men vi er langt henne i ynglesæsonen, siger Leif Bisschop-Larsen.

Også klyderne blev ramt, men mange af deres unger er klækket og store nok til at søge væk sammen med forældrene.

Det er usædvanligt med højvande i Det Sydfynske Øhav om sommeren.

Netop ternerne er i forvejen sårbare overfor rovdyr og forstyrrelser på de åbne kyster, så frygten er tilbagegang i bestandene.

Ved du noget? Så send os et tip