Fuld 15-årig faldt i havnen

En beruset, 15-årig pige faldt klokken godt to natten til lørdag i Nyborg Havn. Det fortæller vagthavende ved Nyborg Politi til TV2/FYN.

Pigen kom gående på havnekajen, da hun på grund af sin beruselse faldt i vandet.  Til alt held opdagede nogle beboere på havnen pigen, da hun svømmede rundt i vandet, og de fik hende straks hjulpet op, samtidig med at de alarmerede politiet og falck.

Den 15-årige pige var forkommen, men uden for livsfare, da hun kom op af vandet, og hun har det efter omstændighederne godt, oplyser politiet.

Ingen ved endnu, hvor længe hun har ligget i havnebassinet.

Oversigt

    Oversigt