Fuld chauffør trillede rundt med bil

Odins Bro blev lukket efter spritulykke med to unge mænd

To unge mænd slap her til morgen heldigt fra en spritulykke ved Odins Bro i Odense. De to havde på trods af en anseelig beruselse valgt at sætte sig ind i en bil for at køre en tur. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Thomas Bentsen.

- De var meget påvirkede, og vi har den ene bragt ind til afrusning, siger Thomas Bentsen.

Bilen med de to rullede rundt, da den 20-årige mistede kontrollen. Odins Bro var spærret i retning mod Odense i forbindelse med oprydningen og redningsarbejdet på stedet.

Føreren af bilen er en 20-årig mand tilmeldt folkeregistret i Odense, og han kan nu se frem til en sigtelse for spirituskørsel.

Oversigt

    Oversigt