I det fynske folks tjeneste

Fuld kaptajn på grund

En stærkt beruset kaptajn sejlede torsdag morgen en coaster på grund nord for Rudkøbing.

Fyns Politi fik melding om grundstødningen kl. 09.15.

Vidner kunne i den forbindelse fortælle, at kaptajnen på coasteren virkede beruset, da han sejlede ud fra Rudkøbing. 

Politiet kom ombord på skibet klokken 09.50 og kunne konstatere, at den 49-årige hollandske kaptajn var stærkt beruset og han blev anholdt.

Skibet blev hen på formiddagen bragt flot og ligger ved kaj i Rudkøbing.

Tilsyneladende er der kun sket begrænset skade, men det er myndighederne ved at undersøge.