Fuld skipper i Svendborg

Føreren af en stor motorbåd nåede påsejle en jolle og to fortøjningspæle i Svendborg Lystbådehavn, før han blev stoppet af politiet.

Den 64-årige skipper på den 26 fods store motorbåd bliver nu sigtet efter sølovens bestemmelser om spiritussejlads, efter han ved 18-tiden onsdag aften sejlede fuld rundt i lystbådehavnen.

Det var personer på havnen, der tilkaldte politiet, efter at have iagttaget den store motorbåds påfaldende sejlads og sammenstød med en jolle og flere fortøjningspæle.

En blodprøve viste en promille på over 0,5 - ifølge vagtchef Lars Thede skønnes kaptajnen at være beruset væsentlig over det tilladte.

Oversigt

    Oversigt