I det fynske folks tjeneste

Fuld spøgelsesbilist kørte ind på rasteplads

Politiets alkometer slog ud med en promille på mere end to / arkiv.

43-årig mand kørte ind ad udkørslen fra Dynden på Svendborgmotorvejen

En 43-årig voldsomt beruset bilist var mellem klokken 4 og 5 i nat på vej ind modsat kørselsretningen til Rastepladsen Dynden på Svendborgmotorvejen.

- En bilist er på vej ud fra rastepladsen, da der kommer en bil imod ham, fortæller Vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist.

Manden får sin bil vendt rundt og kører ud igen i den rigtige retning, men han kører usikkert, og bilisten i den anden bil vælger at ringe til politiet.

- Da vi kommer ud, viser det sig så, at han har en voldsom promille. Den slår ud på over to på vores alkometer, siger vagtchefen.

Den endelige promille fastslås ud fra en blodprøve, der først ligger klar om et par uger.  

Ved du noget? Så send os et tip