I det fynske folks tjeneste

Fulde mænd kørte ind i hus

Tre sæsonarbejdere fra Litauen drønede lørdag nat ind i en virksomhed i Odense. Føreren er sigtet for spirituskørsel.

Natten til søndag var tre litauere formentlig ude at more sig i nattelivet, da en køretur endte helt galt.

Klokken 00.50 mistede føreren herredømmet over bilen - en Folkevogn Transporter - og drønede ind i virksomheden Safe & Secure på Åsumvej i Odense. Det fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Folkevognen smadrede ind i huset og lavede et hul i muren ind til stuen. Politiet kunne efterfølgende anholde de tre mænd.

De tre litauere er sæsonarbejdere i Ferritslev. Ingen kom noget til skade ved hændelsen, men føreren af Folkevognen er nu sigtet for spirituskørsel.

Ved du noget? Så send os et tip