I det fynske folks tjeneste

Fundet død i arrest

En drabssigtet polsk mand er fundet død i Svendborg Arrest, hvor han sad varetægtsfængslet for drab på en landsmand.

Birkeparken i Vollsmose, hvor den 34-årige polske mand blev dræbt omkring juletid 2008

Den 40-årige polske mand har hængt sig i cellen, oplyser Fyns Politi til Ritzau.

Manden var sigtet for drab på en 34-årig landsmand i en lejlighed i Birkeparken i Vollsmose i december 2008.

Vicepolitiinspektør Henrik Justesen, Fyns Politi, oplyser til Ritzau, at sagen bliver færdigbehandlet, selvom den sigtede er død.

Årsagen er, at der stadig kan være tale om erstatning til de efterladte efter den dræbte.