Fyen Rundt: Der er flere kvindelige ryttere end nogensinde

Fyen Rundt er ét af de helt store elite- og motionscykelløb, som i år allerede - ifølge Udvikling Fyn - tegner til at blive et af de største i nyere tid.

Foråret er over os, og vejret er for alvor ved at være klar til, at årets cykelsæson sætter ind. 

En af de store, tilbagevendende fynske cykelbegivenderer Fyen Rundt, og der er nye tendenser i årets cykelløb.

- Jeg ser, at der kommer lidt flere kvinder til, end der tidligere har været, siger Sten Poulsen, som er projektleder på Fyen Rundt for Udvikling Fyn.

Han fortæller også, at kvinderne har været der altid, og at det ikke er en pludselig udvikling, at der kommer flere til dette års Fyen Rundt.

- Tidligere var det sådan, at hvis man så en enkelt kvinde i et cykelmotionsfelt, så bemærkede man det.

Men det er altså ikke tilfældet længere. Cirka 10 procent af sidste års ryttere var kvinder. I år forventer Udvikling Fyn, at tallet stiger til 15 procent.

Motionister vil køre som de professionelle

Der er forskellige ruter på årets løb, så cyklisterne kan vælge en distance, der passer på deres atletiske profil. 

- Motionisterne søger generelt større udfordringer, længere distancer, siger Sten Poulsen.

I år kan man vælge mellem 65, 110, 180 eller 333 kilometer. Og efterhånden som årene går, så vil motionscyklisterne også have længere ruter og større udfordringer.

- 65 kilometeren er generelt en nybegynderrute, hvor man prøver det af. Man har måske ikke kørt i motionscyklen før, og skal lige ud at finde ud af: Hvad er det her for noget? 110 kilometer var tidligere vores mest populære rute, hvor ungefähr halvdelen af deltagerne kørte. Det har flyttet sig, for som jeg sagde før, ønsker man mere og mere udfordring. Så i dag er 180 kilometer vores mest populære rute.

Ruten på de 180 kilometer er også den samme rute, som eliterytterne kører. Det er altså noget, der trækker motionisterne til ifølge Sten Poulsen.

- Det er jo lidt interessant at prøve kræfter med samme rute som elitefeltet.

Ruten på 333 kilometer er kun 2 år gammel, og er igen en tegn på tendensen, at flere gerne vil prøve det mere ekstreme af. Forrige år var der 450 deltagere og sidste år 140 deltagere på den lange rute.

 

Fyen Rundt er ét af de helt store elite- og motionscykelløb, som i år allerede - ifølge Udvikling Fyn - tegner til at blive et af de største i nyere tid.

 

Oversigt

    Oversigt