Fyens Stiftstidende i fire udgaver

Fyens Stiftstidende vil fra fra 16. januar næste år udkomme i fire forskellige udgaver. Avisens læsere får mere stof fra deres eget område, men må til gengæld nøjes med et resume af begivenhederne fra resten af Fyn.

Avisen måske ud af Odense midtby

Fyens Stiftstidende vil fra fra 16. januar næste år udkomme i fire forskellige udgaver. Avisens læsere får mere stof fra deres eget område, men må til gengæld nøjes med et resume af begivenhederne fra resten af Fyn.

Siden oktober har Fyens Stiftstidende udkommet med en særlig Østfynsudgave til Nyborg- og Kertemindeegnen. Det har betydet, at læserne på Østfyn har fået deres egen sektion med særlig vægt på lokalstoffet fra Østfyn. Selv om forsøget på Østfyn kun har løbet i 6 uger, har avisens ledelse allerede nu besluttet, at dette princip skal gælde for hele avisen. Derfor er det fra 16. januar slut med én fælles Fyn-sektion. Fremover kommer Fyens Stiftstidende i en Syd, Vest, Øst og Odense-sektion. Odense-sektionen vil samtidig indeholde stoffet fra Nordfyn.

"Vi har lavet spørgeskemaundersøgelser og masser af test gennem en længere periode, og konklusionen er, at læserne foretrækker mere stof fra deres eget lokalområde", siger ansvarshavende chefredaktør Hans Dam.

Til gengæld bliver det sværere for læserne i f.eks. Odense at følge med i de sydfynske sager. Læserne kan dog få postomdelt andre sektioner af avisen, hvis de har interesse i det, eller læse de andre udgaver på internettet.

Fyens Stiftstidende kæmper som mange andre dagblade med
dalende oplagstal og faldende annoncesalg. Men chefredaktøren afviser, at omlægningen af lokalstoffet er et spareforslag.

"Tværtimod så styrker vi dækningen i lokalområderne, men til gengæld sparer vi nogle avissider, da alle fynboer ikke længere skal have alle sider af avisen", siger Hans Dam.

Til gengæld vil Hans Dam gerne bekræfte, at en lukning af avisens redaktion i Jernbanegade i Odense er med i et sparekatalog. Avisen betaler i øjeblikket en tårnhøj husleje for Odense-redaktionens lokaler i centrum, samtidig med, at der er ledige lokaler på avisens hovedsæde på Blangstedgårdsvej.

Om Odense-redaktionen skal flytte ud til Blangstedgårdsvej bliver først afgjort senere på året.

Oversigt

    Oversigt