I det fynske folks tjeneste

Fylla sejler sydpå

Kampen om den gamle træ-skonnert Fylla spidser nu yderligere til. I dag besluttede tre sydfynske kommuner at stå sammen for at få skibet for næsen af Odense.

Amtet får et nyt bud på bordet i morgen eftermiddag. I dag blev de tre sydfynske kommuner enige.

1 af 4

Bud på bordet

Borgmestrene fra Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Ærø kommuner besluttede på et møde tidligt mandag morgen, at de nu vil byde ind på lejrskoleskibet Fylla.

- Når Fyns Amts Økonomiudvalg mødes tirsdag, så ligger der et bud fra de tre sydfynske kommuner om, hvordan vi ser Fyllas fremtid og med den økonomiske garanti, som amtet har efterspurgt, siger borgmester, Bo Andersen (V).

Først skal Sammenlægningsudvalget i Svendborg kommune dog lige godkende planerne, inden de tre kommuner endelig kan underskrive budet. Men ifølge Bo Andersen skulle det ikke blive noget problem.

På banen

Fylla ejes af Fyns Amt, og derfor skal der findes en arvtager, når amterne den 1. januar lukker.

Først var Fylla på vej til Ærø, så var det ventet, at Odense Kommune ville overtage det, men nu vil Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Ærø i fælles front byde på skibet.

-Det er stadigvæk vigtigt at den idenditet, der er omkring Fylla, at den bibeholdes, og det er derfor, at vi går så stærkt på banen nu, siger Bo Andersen.

Amtsrådet tager endelig stilling til Fyllas fremtid den 6. november.